Din Online Sejlmager

du bestiller – du sparer
Beregn din pris nu

Klar til at spare?
Velkommen til LeanSails

Du bestiller dine sejl, ved at opgive dine mål direkte på vores beregner. Vi stræber efter på den måde at kunne tilbyde de absolut billigste priser, fordi du selv står for opmålingen. Vores sejlmageri er drevet af nogle af de dygtigste sejlmagere i landet, og vi er repræsenteret bredt i landet ud over vores sejlloft i Helsingør. Kontakt os, hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker hjælp til din opmåling.

Det er så nemt som en-to-tre

f

1: Konfigurer og beregn pris

Beregn prisen på dine nye sejl ved hjælp af beregneren her på vores hjemmeside. Når du har besluttet hvilken dug og detaljer du gerne vil have, så sender du ordren direkte til os ved at klikke på “Bestil” nederst på siden.

På næste side vil du blive bedt om at tage stilling til hvordan du ønsker opmålingen skal foregå. Du har 3 valgmuligheder:

• Jeg gør det selv – med hjælp fra LeanSails overskuelige opmålingsmateriale

• Jeg opmåler selv, med virtuel assistance fra designeren hos LeanSails

 • Jeg lader LeanSails klare opmålingen

2: Opmåling

Når dine sejl er bestilt vil du modtage en ordrebekræftelse på mail senest næste hverdag. Hvis du har valgt selv at måle op vil du sammen med ordrebekræftelsen modtage det materiale du skal bruge i forbindelse med opmålingen. Vælg en dag med roligt vejr og tag målebånd og tommestok med på havnen. Du vil blive forklaret hvilke mål du skal tage og hvilket værktøj du skal bruge.

Har du valgt virtuel assistance fra LeanSails, så aftaler vi et tidspunkt, hvor vi måler op sammen – med din sejldesigner på Facetime, Skype eller hvad du har adgang til. Du holder selv målebåndet mens sejldesigneren kan skrive alle mål ned imens og hjælpe med vejledning og hjælp undervejs.

3: Design og produktion

Opmålingen er nu på plads og vi kan gå i gang med at designe dit sejl. Sejldesigneren er ansat hos os og vi har derfor godt kendskab til de både og vejrforhold vi sejler under her i Danmark.

Når sejldesignet er færdigt vil sejlet blive sendt til produktion på vores eget sejlloft eller hos en af vores samarbejdspartnere i udlandet.

Det færdige sejl bliver uanset produktionssted sendt til check på vores sejlloft. Her bliver det gået igennem af vores dygtige sejlmagere inden det bliver sendt videre til dig.

Step 1: KONFIGURER OG BEREGN PRIS

Vil du gerne beregne prisen på dine drømmesejl? Vi har lavet en beregner, hvor du selv kan beregne prisen på dine nye sejl.
Du vælger, hvordan de skal se ud, vi giver dig prisen.

Step 1: Konfigurer og beregn pris

Sejl

Her kan du vælge hvilken sejltype du vil beregne. Når du har udfyldt specifikationen på et sejl og tilføjet til dit tilbud kan du beregne et nyt sejl ved at vælge en sejltype her og gentage processen. Du kan tilføje lige så mange sejl til tilbudet som du synes. Og du kan også til enhver tid rette i specifikationen på et hvilket som helst af dine sejl i tilbudet ved at klikke på “ret” ud for hvert sejl.

Placeholder for step 1
Step 1: Konfigurer og beregn pris

Dimensioner

For at beregne en pris på dine sejl har vi brug for nogle mål. Har du de endelige mål på dine nye sejl, så er det fint, men ellers kan du beregne en pris ud fra hvad du tror dine sejl måler. Ender du med at sende en bestilling til os, så retter vi sammen målene til således alt passer til din båd. Prisen retter vi også til, så du kun betaler for det der bliver leveret.

Placeholder for step 2
Step 1: Konfigurer og beregn pris

Dug og Layout

Crosscut og radial er to forskellige måder at skære banerne til sejlet. Crosscut har vandrette baner mens radial har banerne skåret i trekanter der ligger som en vifte ud fra hvert hjørne. Crosscut er den mest simple at producere og derfor billigere end radial, men fordelen ved radial er at sejlet vil holde sin facon længere. Når du har valgt layout vil du blive foreslået en dug baseret på de dimensioner du har givet ovenfor, men du kan til enhver tid ændre i dugvægten, hvis den ikke helt passer med dine ønsker.

Placeholder for step 3
Step 1: Konfigurer og beregn pris

Sejlpinde, Slæder og Reb

Hvis du har valgt sejltypen storsejl, så skal du her vælge imellem nogle forskellige detaljer på dit sejl. Det første vi spørger efter er hvilke sejlpinde du gerne vil have. De gennemgående sejlpinde får storsejlet til at holde lidt længere og vil du gerne have nogle sejlpinde der underbygger faconen i sejlet, så skal du vælge de tapede sejlpinde. Du skal også vælge hvilke typer slæder du vil have på forliget samt hvor mange reb du har behov for. Er du i tvivl, så kan du altid lave dine valg om i løbet af ordreprocessen og vi giver gerne råd og vejledning.

Placeholder for step 4
Step 1: Konfigurer og beregn pris

Extras

Måling til kapsejlads inkluderer den lille blå knap der skal bruges til DH-sejlads. Dette valg er kun aktuelt for kapsejlere. Vælger du måling til kapsejlads vil vi montere knappen og indberette målene direkte til websejler efter aftale med dig.

Til storsejl kan du vælge at få lidselinen trukket over toppen på storsejlet og ned af forliget. Det gør at du kan justere lidselinen uanset om bomnokken er så højt oppe at du ikke kan nå, men også når der er slækket af på sejlet og bomnokken er ud over siden.

Til rullegenoa kan du vælge om du vil have UV beskyttelse i agter- og underlig samt om der skal skum i forliget til rebning af genoaen. Sætter du ikke cover på din genoa hver gang du har sejlet, så er UV beskyttelse en rigtig god ide.

Placeholder for step 5
Tilføj dette sejl

Tilbuds resumé

Her er et resumé af sejlene i dit tilbud. Hvert sejl du tilføjer til din indkøbskurv kan redigeres, slettes eller sendes som bestilling til gennemgang hos os. Selv efter du har sendt en bestilling har du mulighed for at ændre eller annullere sejl – helt frem til du godkender den endelige ordrebekræftelse. I løbet af denne process vil vi bl. a. bekræfte mål og detaljer på de sejl du ønsker. Er der noget der ændrer sig undervejs, så retter vi priserne til. Du betaler kun for det du bestiller – hverken mere eller mindre.

Placeholder for cart
Bestilling

Udfyld formularen OG SEND DIN BESTILLING

Når du sender bestillingen til os vil du efter få minutter modtage en kvittering på den mail du har angivet. Her kan du se alle de detaljer du har sendt til os som bestilling. Når vi har set bestillingen igennem vil du blive kontaktet af vores team for at aftale nærmere angående mål og detaljer.
Vi går ikke igang med at bygge noget før vi har været i kontakt og du har bekræftet den endelige ordrebekræftelse fra os.

Placeholder for form

    Opmålingsmetode:









    Udfyld formularen OG MODTAG TILBUD PÅ MAIL

     Ved at udfylde nedenstående formular og trykke på send vil du modtage indholdet af dit tilbud på mail. Vi opdaterer løbende vores priser, så vi har ikke en løbetid på tilbudet, men på denne måde kan du huske dine udregninger til senere.

    Placeholder for form






      Step 2: OPMÅLING

      Når vi skal producere dine nye sejl skal vi bruge nogle mål. Du kan selv tage målene, men du kan også få hjælp fra os. Vælger du selv at stå for opmålingen, så får du her nogle tips til hvordan du gør det bedst.

      Step 2: Opmåling

      Tips til opmåling

      Denne video giver nogle generelle tips til opmålingen uanset hvad du skal måle op til.

      Step 2: Opmåling

      Forsejl opmåling

      Bestiller du et forsejl fra os og vælger du selv at måle op, så vil du modtage et måleskema der skal udfyldes. Måleskemaet kan se lidt forskelligt ud afhængigt af hvordan din båd ser ud og præcis hvilken type forsejl du har valgt. I filmen ser du hvordan vi måler op til en typisk rullegenoa eller rullefok.

      Step 2: Opmåling

      Storsejl opmåling

      Når du har bestilt dit storsejl hos os, så sender vi måleskemaet der skal udfyldes. Du kan vælge selv at gøre det eller få hjælp fra os.

      Kontakt

      Telefon

      +45 53 77 09 01

      Mail

      info@leansails.dk

      Adresse

      Nordhavnsvej 2B,
      3000 Helsingør